Undrensbaseret praksis

Jeg tror min undervisning er undrensbaseret. 

Evidensinspireret og forskningsinspireret er den også. 

Men i min forståelse af ordet base, findes der slet ikke forskningsresultater nok til at danne base for menneskelig handling og intuition, -kun til at inspirere. 

Så basen må være noget andet.

Den undren som fascinerer mig mest, er den man genkender hos barnets tavse måben. 
Når barnet sanser og oplever så hengivent, at munden åbner sig og tankerne holder pause.

Mange vil opleve barnets spørgsmål som tydeligste tegn på undren, 
- men måske hører spørgsmål til i den fase hvor man ikke kan holde til mere undren og går i gang med at analysere og ordne sine indtryk i kendte kategorier.

Dette fænomen kaldes nogen gange faglighed og videnskabelighed.
Det farlige ved denne fase er at man kan blive hængende og sidde fast i sine kategoriseringer og tankemønstre, og glemme at det var undren, der gav stof til kategorierne.
Dette fænomen kaldes somme tider kompromisløs faglighed og videnskabelighed. Det kan også kaldes selvsving. 

- Med undren som base, kommer interessen for refleksion over egne og andres erfaringer og erkendelser helt af sig selv - tror jeg....