Jeg forbereder i disse dage sommeruniversitet for Københavns folkeskolelærere om nytænkning og målsætning
i musikfaget.
Egentlig tænker jeg at nytænkning kommer af sig selv, når man fordyber sig ærligt i et fag eller en kunstart
Men hvad kan så forhindre at det kommer af sig selv?
F.eks. tror jeg det sker, hvis man altid forfalder til samme strategi for fordybelse og overser alle de andre retninger?
Tjek listen og se om du har tendens til at falde i en af de
typiske selvsvingsfælder i arbejdet med dig selv eller andre:
-
At komme videre i bogen.
Struktur-alibiet
-
At komme videre i historien
Kronologi-alibiet
-
At tilføje ekstra elementer/dimensioner
Mangfoldigheds-alibiet
(kvantitet/kvalitets-forvirring)
-
At få mere gang i den
Travlhedsalibiet
-
At udfordre sig selv
Lærerpræstations-alibiet
-
At påpege fejl
Fejlfinder-alibiet
-
Og nu til noget helt andet
Disciplinzapnings-alibiet/Afvekslings-alibiet
-
At finde fælles overskrifter
Emne-alibiet/Konsensus-alibiet
-
At gøre noget sværere
Sports-alibiet
-
At gøre noget nemmere
Trivsels-alibiet
