Om danske værdier, kvindelige kvaliteter og kød-te

"Drikker du urte-te eller kød-te?", spurgte min første kærestes mor på mit første besøg i køkkenet i villakvarteret.

Jeg havde aldrig hørt om kød-te, og da en af de vigtigste værdier i min opdragelse var nysgerrighed og åbenhed overfor andre mennesker og deres vaner, valgte jeg naturligvis at smage denne kød-te.

Det viste sig at være det forkerte svar i denne familie.
Kød-te var nemlig betegnelsen for "den slags te som kødspisere drikker".
Altså helt almindelig gammeldags sort te. Moderen var vegetar og makrobiotiker, og jeg ved ikke helt hvorfor de egentlig havde denne "kød-te" i deres hjem.
Jeg var lettet over at der alligevel ikke var kød i teen, men også lidt ærgerlig over at være faldet i "dårlig-smag-fælden" på mit allerførste besøg.
Og så var jeg ærgerlig over noget mere principielt, som jeg dengang ikke helt kunne sætte ord på.

Det kan jeg nu.

Upræcise betegnelser er naturligvis lidt irriterende for et reflekterende menneske.
Kød-te er noget vrøvl, fordi der ikke er kød i teen, ganske simpelt. Så det er oplagt, at der går noget klarhed og præcision tabt i denne omgang med ord.
Men det lidt dybere ærgelige er, at i den dumhed som opstår i tabet af klarhed, bor spiren til den ubevidste fascisme.

For tiden kommer jeg ofte til at mindes min oplevelse med kød-te, når jeg hører begreber som "danske værdier" og "kvindelige kvaliteter", som er udtryk for nøjagtig samme uklarhed og manglende præcision, -og som derfor nærer den lille milde fascisme.

Det er udmærket at man opdager, at en eller anden livsværdi går igen hos rigtig mange danskere og derfor kunne kaldes "typisk for danskere".
Men jeg synes der er et meget stort og farligt skridt hen til benævnelsen "en dansk værdi".
For hvad med alle de andre som hylder samme værdi. - Har de så ikke helt så autentisk kontakt med den, -eller ikke helt så meget ret til at udleve den? - og kan man have ejerskab til en værdi?

Det er udmærket at man opdager, at en eller anden kvalitet går igen hos rigtig mange kvinder og derfor kunne kaldes "typisk for kvinder".
Men jeg synes der er et meget stort og farligt skridt hen til benævnelsen "en kvindelig kvalitet".
For hvad med alle de andre som har samme kvalitet. - Har de så ikke helt så autentisk kontakt med den, -eller ikke helt så meget ret til at udleve den? - og kan man egentlig have ejerskab til en kvalitet?

I dette skridt vækkes identifikationen og symbiosen med værdien og bliver en del af  "det at være sådan en som mig".
Og når det er sket, kan man ikke skelne mellem denne værdi og alle de andre værdier og kendetegn, som også bor i symbiosen.
Den spirende fascisme næres yderligere, hvis man mødes i grupper af "ligesindede" og fejrer stoltheden ved gruppens værdier og kendetegn.
Apartheid er apartheid -ligegyldig hvilken "dem-og-os-ide" den er født af.

Hvergang vi ikke bruger vores klarhed - bruger vi vores fordomme.
Og det vi gør, smitter.
Jeg vil ønske at vi i vores kategoriseringer prøver at bevare så meget klarhed som vi hver især er i stand til, så nysgerrigheden kan få lov at overleve fordommene.


Og rent logisk:
Selv om det viste sig at næsten alle krølhårede også var nærsynede, ville det være upræcist og derfor uhensigtsmæssigt at kalde nærsynethed for "krølhåretsynethed".
- Så sig aldrig ja til kød te, dansk hygge og kvindelig intuition.

Det er en fælde.